Virksomheds- og ledelseskonsulent

"Jeg bliver ofte spurgt, hvor jeg er adskiller mig fra andre konsulenter på markedet. Jeg skal ikke kunne sige, om andre ikke også gør det på min måde, men jeg er oprigtig af den holdning, at forandringer ikke skal være konsulentdrevne. 

Med det mener jeg, at det, jeg byder ind med, er:

  • metoder
  • indsigter
  • og inspiration

så virksomheden eller reelt lederen/lederne selv kan arbejde med løsninger og de handlinger, der skal understøtte dette arbejde.

Jeg tager 100% udgangspunkt i, hvor virksomheden er i dag, og hvor virksomheden ønsker at bevæge sig hen, og er med til at sætte gang i forandringer gennem de provokerende spørgsmål, som lige netop sætter gang i den bevægelse, der ligger i at se tingene fra flere perspektiver. Og jeg understøtter med de metoder og processer, der kan være behjælpelig til at gå i en ny retning.

Ofte er jeg således meget inde over ledelsen først i forhold til fx sparring, mentoring, undervisning og facilitering, understøtter ved workshops både for ledere og medarbejdere, og kan også indtræde som en ekstra ressource, hvis behov, til mere konkrete opgaver. Alt sammen for at lede virksomheden i den retning, som er ønskelig.

Jeg kommer ikke med løsningerne; jeg tror på, at en virksomhed selv er en langt stærkere videns ekspert, og at det dybest set handler om at få frigjort potentialet i menneskelige ressourcer, herunder innovative idéer, nye markeder og nye tiltag.

Dette er i sig selv med til at gå fra idé til konkret handlinger.

Og så er jeg irriterende velholdende, bliver ved med at følge op, spørge ind, stille de frække spørgsmål - for jeg ønsker oprigtigt at se tingene lykkedes for de personer, der er involveret.

Min succes ér din succes!"

 

Case eksempler

Coach Vision har arbejdet med strategisk udvikling og kompetenceudvikling i flere private virksomheder og bestyrelser.

Sammensætning af nye ledergrupper og/eller bestyrelser kan med fordel kickstartes med ekstern facilitator fra Coach Vision: mål, målsætninger, forventningsafklaringer, værdier, implementeringer, strategier og handleplaner.

Som erhvervscoach og ledelseskonsulent, direktør og afdelingsleder, bestyrelsesformand, Rotary Leadership Institut (RLI) trainer, tidligere Early Warning konsulent og business advisor gennem Connect Danmark, arbejder Laila Christensen selv på alle niveauer: strategisk, taktisk og operationelt.

Hun har derudover stor undervisnings- og facilitator erfaring fra teambuildingsforløb og uddannelser, og har over 3.500 coachsessioner bag sig, primært fra ledere, karriererådgivningsforløb og privatpersoner.

Denne ballast inddrages konstruktivt til løsning af konsulentopgaver. 

Kontakt Coach Vision hvis du har kommentarer, spørgsmål eller andet til at få skræddersyet et forløb til din virksomhed.

 

Strategisk udvikling

Udarbejdelse af vækstplan som styringsværktøj for ledelse samt implementering.

Kompetenceudvikling indenfor ledelse, organisation og personale

Analyse af ledelsessituationen, udvikling af simple ledelses- og styringsredskaber samt implementering. Fokus på personale- og organisationsudvikling, teambuilding og ledergruppen.

Bøger

Laila Christensen har skrevet bogen "Sæt af på modstand - ledelse med hoved og hjerte", som omhandler indre ledelse. Bogen udkom den 11. november 2010 og kan købes her på sitet samt i nærmeste boghandel. Læs mere her.