Kære %%SUBSCRIBER_NAME%%

 

Hold kæft - og nyd det!

Sommeren er for alvor over os. Jeg sender mails ud, men der kommer ingen svar. Banker på skærmen: "Hallo! Er der nogen?". Kun autosvar tikker ind i indboksen, og selv de virker lidt sløve i det. Fluerne, derimod, de har travlt!

Kan det virkeligt passe? Har alle ferie? Jeg sukker lidt - og resignerer: så kan jeg jo også ligeså godt selv holde kæft - og bare nyde det! 

Vel egentlig også velfortjent. Fredag den 25. juni flyttede jeg fra kontoret i Nørresundby hjem på gården igen, fordi Kim og jeg har valgt at lukke vores fælles firma, CoVision. Jeg fortsætter med Coach Vision, og Kim åbner et nyt firma, Hello Business. Han fortsætter med salgsnetværk og salgskurser - jeg med coachinger, undervisning, foredrag og konsulentdelen.   

Nå ja, så er jeg også lige blevet færdig med min første bog, som hedder: "Sæt af på modstand!". 69 fyldte A4 sider. Spækket med selvbiografi, udviklings værktøjer og vidsom. En lang proces - og alligevel ikke, da jeg først fik ordentlig hul. Har i dag sendt de første par kapitler til 2 store forlag, og skal nu væbne mig med tålmodighed i op til 7 uger, før jeg ved, om jeg er købt eller solgt!

Jeg har da også holdt lidt ferie - sådan ind i mellem. Først tog familen sydpå - helt til Herning, hvor vi var på dyrskue med 2 af vores kødkvæg. Jeg har også været på flere ture med min lille datter på 11 år, så vi har badet på Palmestranden i Frederikshavn, sovet i shelters, spist blåbær til morgenmad og badet i Store Øksø. Vi har fisket, kørt rundt, set en masse flot natur. Vi har også prøvet en hurtigtur på Limfjorden i en RIB båd, og i næste uge får vi feriebørn på besøg.

Måske er det slet ikke så tosset at holde lidt fri alligevel.

En god ven sendte mig en mail, hvori han forklarede, at når en indianer var flyttet til en ny boplads, satte han sig op på en høj bakketop og kiggede tilbage mod det sted, hvor han kom fra, for at vente på at sjælen skulle indhente ham. Det fremkalder et meget smukt billede af værdighed, ro og tålmodighed for mit indre blik.

Jeg synes faktisk selv, jeg kan mærke, at jeg har fundet min sjæl igen. Jeg tror, jeg vil kalde det en indre tilpashed. Sådan lidt doven og alligevel opstemt. Klar til nyt, men uden egentlig hastværk. En følelse af, at det hele nok skal gå.

Jeg hører en lille stemme, der hvisker blidt i mit øre: "Bare tag det roligt. Vær stille. Nyd livet."

Kender du det? Hvornår har du sidst mærket DIN sjæl?

Som indianeren, tror jeg, at jeg vil grave min indre fredspibe frem - og bare vente!

De bedste ønsker om en god pause for dig også!

Mange hilsner

Laila Christensen

Direktør & Erhvervscoach

 

Har du noget på hjertet, du vil dele med mig? Så skriv til mig. Du kan svare direkte via dette nyhedsbrev.

Du kan altid framelde dig dette nyhedsbrev ved at klikke ind på www.coachvision.dk, ligesom du er velkommen til at spørge andre, om de vil modtage det.

 

 

Coach Vision