Kære %%SUBSCRIBER_NAME%%

En vinder vinder ikke altid

Disse ord valgte jeg at benytte overfor skaren af foredragsholdere, mentorer og ambassadører, da vi måtte sande, at vi ikke kunne få solgt et kursus for kvindelige ledere: den første af sin art med så meget fokus på personlig udvikling.

Primær årsag: manglende penge - krisen kradser.

Sekundær årsag: manglende ønske om fokus på at fremme uddannelser specielt for kvinder.

 

Nu kunne vi jo have valgt at pive over krisen, skælde ud over holdningerne, lave en helt ny uddannelse for begge køn (og dermed være een blandt mange), skære ned på de gode foredragsholdere og gøre uddannelsen billigere - kort sagt: gøre det, de fleste ville gøre, for noget skal der jo ske!

Der er bare lige det, at langt over halvdelen af de mange hundrede tilbagemeldinger, vi fik, var yderst positive overfor såvel konceptet - form, indhold og struktur - som prisen. Selvfølgelig er der lige et par punkter, vi kan forbedre - og det vil vi da også gøre - men den vigtigste læring vil jeg gerne dele med dig:

Vi får høstet af vores erfaringer!

Vi møder alle modstand! Når vi føler, at vi kæmper for at opnå noget, så skal der også væe tid til en ærlig og reel evaluering, baseret på såvel fakta som følelser. Fakta er, at der altid vil være nogen, der er uenige med dig, og som synes, du skal gøre noget helt andet. Mit råd er, at du forholder dig til fakta på en konstruktiv platform: hvor stor er den reelle modstand?

Følelsesmæssigt handler det om, hvad vi selv inderst inde tror på - og dermed har lyst til at gøre en indsats for: er det kampen værd? For ja, der skal kæmpes. Der skal træning, øvelse og læring til. Der skal satses, prioriteres og udvises 100 % commitment, hvor commitment for mig handler om både engagement og ansvar. At tage ansvar og dermed blive bevidst om, at det handler om at tage det sure med det søde. Det tilfører en ekstra dimension, end engagement alene.

Det letteste er faktisk nogle gange at sige: "Nå, men så dropper vi det bare - og prøver noget andet!". Eller måske rettere: sådan føles det. For når alt kommer til alt: er det så den letteste udvej? Har vi kæmpet forgæves? Hvis vi ikke stopper op og høster af vores erfaringer, spilder vi så ikke en hel del?

En vinder vinder ikke hver gang. Nej, men en vinder giver heller ikke op.

Vi prøver også igen - og håber og tror på, at foråret 2011 bringer os mere held.

Mange hilsner

Laila Christensen

Direktør & Erhvervscoach

 

Meningen med galskaben

Vi har gang i mange ting, og ja, det er en hård tid lige nu. Der skal laves penge her og nu - de kortsigtede løsninger - og der skal udvikles, så der også er mere langsigtede løsninger. Ingen kan hvile på laurbæbladene, og der skæres benhårdt på alle fronter. Det er samtidigt sundt, for vi lærer utroligt meget af det. De selvfede tider er forbi. Til gengæld sætter det gang i kreative og innovative tænkemåder, som er med til at sætte gang i udviklingen.

Med så mange fokuspunkter kan det ikke undre nogen, at det kan knibe med overblikket. Vi giver os ikke tid til fordybelsen og refleksionen, hvor vi burde tjekke, hvad vi egentlig har gang i. Giver de kortsigtede løsninger mening på den lange bane - eller er vi i gang med en omvej, ofte styret af frygt og panik?

Jeg er så heldig, at jeg til dagligt sidder overfor en klog person: Lars Berg Møller. Vi sparrer ofte med hinanden, og en dag sagde han disse ord til mig, som jeg øjeblikket tog til mig:

"Laila, husk nu på, at det ikke kun handler om at finde ud af, hvad du skal leve af - men at det måske i højere grad handler om, hvad du skal leve for."

Selvfølgelig! Det skal jo netop gå op i en højere enhed det hele. Der skal være en mening med galskaben. Hvis jeg dør i dag, hvad vil jeg så huskes for i morgen?

Heldigvis er det aldrig for sent. Vores fokuspunkter kan vi ændre på et splitsekund. Et splitsekund! Gør vi det, ændrer vi vores retning. Vores tanker og dermed handlinger tager en drejning, og gradvist ændrer vi os. Vi bliver bevidste om, hvad vi ønsker at opnå, ved hvad vi vil gøhe, hvad vi bør gøre - og handler derefter.

Nogle gange skal vi have lidt hjælp for at finde vores egen vej. Nogle gange skal vi turde bede andre om hjælp til at finde vores vej. Nogle gange fejler vi og rammer en anden vej, som ikke er så hensigtsmæssig for os. Her tror jeg på selv-tilgivelse, som den absolut bedste udvej til at komme tilbage på den gode vej - og til denne proces er der mange, der har brug for lidt hjælp.

Det er da okay! Vi har jo alle brug for hinanden. Vi kan alle gøre en forskel for hinanden. Det er jo dét, der er så forunderligt: denne samhørighed, som rækker langt ud over, hvad vi umiddelbart kan se, høre og føle.

Som gør, at livet selv er værd at leve for.

Tak, Lars, fordi du var der for mig og hjalp mig, da jeg havde brug for det. Mit fokus skulle lige drejes lidt - og det blev det med noget så simpelt, som en enkelt sætning. Det behøver ikke være mere end det, der får os til at ændre retning. Udfordringen ligger i at være vedholdende, at huske på, hvorfor det er vigtigt for os at blive ved, at huske på, hvad vi føler ægte glæde ved. 

Glæden ér vejen!

Jeg ønsker dig en rigtig god tur!

 

Du er altid velkommen til at sende mig dine kommentarer, ligesom du naturligvis altid kan framelde dig dette nyhedbrev på www.covision.dk.

Jeg har igen ledige tider for både personlig og executive coaching - bare spørg.